Vores præst hedder Jakob Kirkegaard Nielsen. Han brænder for at fordybe sig i bibelen og formidle dens budskab til både store og små. Han er uddannet lærer og arbejder på Hedemølle Efterskole ved siden af stillingen som frimenighedspræst.
Velkommen i Kirken ved Tange Sø
Plads til alle - også dig!
Ny i troen? Moden kristen? Nysgerrig? Skeptisk? Ung? Gammel?
Alle kan, uanset udgangspunkt, bidrage og deltage i vores menighed. Vi er en samling af unikke, uperfekte mennesker der “vandrer sammen” i livet med Gud, og vi forsøger at støtte hinanden og søge Guds vejledning.
Ligesom folkekirken - Bare anderledes...
Vi er en evangelisk luthersk frimenighed, hvilket betyder, at vi har samme trosgrundlag som folkekirken. Vi står dog udenfor folkekirken og skal selv betale vores udgifter. Til gengæld har vi frihed til f.eks. at udforme gudstjenesten, som vi vil. Det gør vi bl.a. ved at holde mere uformelle gudstjenester med plads til f.eks. lovsang, vidnesbyrd og børneforkyndelse.
Hør hvad medlemmerne siger
Jeg oplever en kirke med hjerterum til både børn og voksne.
Her er plads til mig og mine.
En god og nærværende forkyndelse med plads til alle.
En klar forkyndelse om Jesus som vores frelser. Et vedkommende fællesskab.