Scroll Top
 
Fælles om at løfte
Da præsten er vores eneste lønnede medarbejder, løftes mange opgaver af frivillige. Der er mange mennesker i sving før, under og efter en gudstjeneste. 

Fordele ved at være frivillig:

  • Du kan få lov at sætte dit præg på gudstjenesten
  • Du kan få styrket din relation til andre i meningheden 
  • Du får en større ejerfornemmelse for kirken.

Der er forskel på livssituation og ressourcer, og derfor sigter vi efter, at enhver bidrager med det, han eller hun kan – hverken mere eller mindre. ​

Tøv ikke med at kontakte én fra denne liste og hør nærmere om opgaven. Opgaverne bliver tilpasset dine evner og det, du har lyst til at bidrage med. Der findes desuden en printet oversigt i kirken med udførlig liste over opgaverne. 

Team opstilling og oprydning

Opstillingsgruppen sørger for alt det praktiske før og efter gudstjenesten. Det er dem, der har æren for, at lokalerne er klar til ryk-ind og at de efterfølgende er efterladt opryddet og klar til andre formål. 

Kunne du tænke dig at være en del af dette team? Så kontakt Erling Franks på e.franks@live.dk

Team morgenkaffe

Vi starter (næsten) altid gudstjenesten med fælles morgenmad. Dette team sørger at der er varm kaffe og lækkert morgenbrød klar, lige til at gå ombord i, og at krummerne bliver fjernet og tallerkenerne vasket bagefter. Det er dem, der skaber plads til uformel hygge og muligheden for at danne sociale realationer. 

Kunne du tænke dig at være med til at løfte denne opgave? 

Kontakt Miriam på miriambn92@hotmail.com

Team velkomst

Denne opgave består i at byde velkommen, bede indgangs- og udgangsbøn plus informere om kommende arrangementer.

Har du lyst til at hjælpe med det? Så kontakt Jan Torp Kristensen på jantorpkr@hotmail.com

Team teknik

Teknikgruppen sørger for, at der er lyd i mikrofonerne, at sange og video kommer op på væggen, at gudstjenesten bliver optaget m.m. 

Vil du være med til at understøtte gudstjenesten på den tekniske front? 

Så kontakt Lars Hansen på LH@durabel.dk

Team musik

Har du lyst til at sætte dit præg på sang og musik til gudstjenesten? Kan du spille et instrument eller kan du lide at synge? Så kan du være med til at bidrage til gavn og glæde for alle i menigheden. Opgaven bliver tilpasset dit niveau og det, du har lyst til at byde ind med.

Kontakt Jeanette på J-bamford@live.com, hvis du har lyst til at være med i gruppen.

Team “Børnenes 5 minutter”

Dem, der står for børnenes 5 minutter, sørger for at søndagens tekst bliver formidlet i børnehøjde. Det er dem, der sikrer, at vores gudstjenester altid indeholder forkyndelse og sange målrettet børnene.

Kan du se dig selv i denne opgave? Så kontakt Henrik Vindum på henrikvindum@gmail.com

Team blomster

Der er altid en frisk buket blomster på alteret. Buketten bliver oftest leveret af børn.

Kontakt Randi Thorlund på randibirk@hotmail.com hvis du har lyst til at sørge for en buket ind i mellem. 

Team gudstjenesteplan

Der udarbejdes en plan for hver gudstjeneste, så alle ved, hvad der skal foregå hvornår. Informationerne skal samles fra prædikant, musikgruppe m.m. Planen skal gøres klar i EasyWorship samt printes og uddeles på stolene.

Vil du hjælpe med denne opgave? Så kontakt Dorte Hansen (dh@hosdorte.net) eller
Jan Torp Kristensen på jantorpkr@hotmail.com

Tegneudstyr

Denne opgave består i at sørge for, at der er tegninger og farver klar, så børn kan tegne under gudstjenesten.

Vil du stå for det? Så kontakt Brian Beier Hessellund på brianbeier@hotmail.com.

Team Diakoni

I KVTS har vi fokus på diakoni blandt kirkens medlemmer. Hjælpen kan f.eks. bestå af praktiske opgaver eller madleverancer til personer, der er særligt pressede i perioder.

Kontakt Kasper Smart Lind på kbl91@hotmail.com, hvis du står i en situation, hvor du kunne bruge noget hjælp.

Vi hører også gerne fra dig, som vil tilbyde en hjælpende hånd ved behov. 

Team social arrangement


Her er teamet, der laver sociale arrangementer og skaber rammer, der skal fremme det sociale fællesskabet samt gøre det lettere for ”nye” at finde ind i fællesskabet.

Er det dig, vi står og mangler til denne opgave? Så kontakt Brian Beier Hessellund på brianbeier@hotmail.com